Åkeri AB Nils Olof Nilsson vælger Navitrans Transport

 

I oktober underskrev Navitrans Scandinavia en aftale med Åkeri AB Nils Olof Nilsson fra Sverige om implementering af Navitrans Transport i deres kontorer i Trelleborg og Vaggeryd. N.O. Nilsson er specialister inden for internationale transporter til og fra Sverige med fokus på Tyskland, Benelux og Norge. Deres kunder kommer fra mange forskellige brancher – fra byggeri og bilindustri til genbrug og fødevaresektoren.

Den nye software vil hjælpe N.O. Nilsson til at fastholde styring med den komplette transportcyklus – fra bestilling til levering – og dermed fortsat imødekomme deres kunders behov; to ting, der altid har været deciderede hjørnestene i deres forretning.


N.O. Nilssons valg af Navitrans var primært inspireret af den eksisterende standardgrænseflade mod Transics Telematics og den indbyggede dokumenthåndteringsløsning. Begge funktioner vil ikke kun fremadrettet reducere mængden af papirarbejde betydeligt. De vil tilføre forbedring af både kvalitet og miljø; to andre områder, som N.O. Nilsson tager særdeles alvorligt!