Logistikbranchen spiller afgørende rolle i distributionen af COVID vaccine

Logistikbranchen spiller afgørende rolle i distributionen af COVID vaccine

Velforberedte transport- og logistikvirksomheder står klar til at sikre sikker levering af vacciner

Velforberedte transport- og logistikvirksomheder står klar til at sikre sikker levering af vacciner

 

Logistikbranchen har spillet en nøglerolle under hele COVID-19 pandemien. Og nu, hvor den globale udrulning af vaccinerne er i gang, står transport- og logistikselskaberne endnu engang klar til at sætte ind og hjælpe i pandemiens måske mest afgørende fase: Transport af vaccinerne.

 

Flere vacciner er efterhånden godkendt til brug overalt i verden, herunder Pfizer-BioNTech, Moderna og Oxford-AstraZeneca. Yderligere vacciner forventes godkendt til bred anvendelse i løbet af de kommende måneder.

 

Opbevaring ved korrekte temperaturer er en væsentlig faktor i logistikken

 

En væsentlig problemstilling i forbindelse med udrulning af vaccinerne er, at de skal opbevares ved deres rette temperatur. Især Pfizer-vaccinen udgør den hårdeste logistiske udfordring, da den kræver opbevaring ved temperaturer mellem -60ºC og -80ºC. Når vaccinen først er leveret på aftalte vaccinationssteder, kan den lagres i op til fem dage under køleskabstemperaturer (2ºC – 8ºC).

 

Modernas vaccine er mindre krævende i forhold til den angivne temperaturopbevaring, eftersom vaccinen fordrer opbevaring ved temperaturer mellem -25ºC og -15ºC inden optøning i køleskab.

 

I skarp kontrast kan Oxford-AstraZeneca-vaccinen opbevares ved køleskabstemperaturer, hvilket letter logistikbyrden betragteligt, selvom effektiv transport fortsat er afgørende – specielt set i forhold til den mængde lande, der forventes at godkende den til bred anvendelse.

 

WHO anbefaler outsourcing til den private sektor

 

Verdenssundhedsorganisationen WHO delagtiggjorde fornylig verden i fordelene ved outsourcing af vaccine-forsynings- og logistikkæden til den private sektor. Blandt de væsentligste fordele var øget effektivitet og fokuseret specialisering. Eftersom private virksomheder har adgang til de fornødne ressourcer til at sikre bred distribution, kan regeringer afsætte mere tid og energi til ”bedre fokus på at definere politikker og strategier til levering af vaccinationstjenester af høj kvalitet”.

 

WHO udtalte ligeledes, at private virksomheder kan have mere og flere effektive processer på plads, der således forstår at udnytte deres tilgængelige ressourcer og teknologier optimalt. Dette kan føre til mindre spild og sikre den bedste ledelsespraksis. I sidste ende kan det også vise sig at være mere omkostningseffektivt, da udbyderne påtager sig ansvaret for investering i køleudstyr, nedkølede lastbiler, brændstof og kompetente logistikfolk, som regeringen så betaler et aftalt gebyr for.

 

Konklusion

 

Logistikbranchen har spillet en vigtig rolle i forhold til at hjælpe lande med at navigere gennem pandemien, når nødvendige varer skulle leveres i perioder med massiv nedlukning. Transport-, logistik- og speditionsvirksomheder har været set som essentielle og har derfor fortsat kunnet arbejde under skærpede sikkerhedsforanstaltninger. 

 

Nu ligger endnu en væsentlig opgave foran branchen: At sikre en effektiv vaccine-forsyningskæde, der skal hjælpe med at immunisere befolkningen verden over og styre sikkert frem mod enden af pandemien. Det er en udfordring, som branchen er klar til at tage på sig.

Om Navitrans

Med sine omfattende og brugervenlige funktioner inden for vej-, sø- og lufttransport, intermodal transport og lagerhotel er Navitrans den mest komplette alt-i-én logistiksoftware, der findes på markedet i dag. Den er udviklet på Microsoft Dynamics 365 Business Central og fås som både on-prem og hostet løsning. Ring til os på +32 5673 2010 eller send os en email på info@navitrans.eu – og så guider vi dig med glæde igennem hele vores produktsuite og de mange løsninger, den indeholder.